IMPRO CLASSIC - SKUESPILLERE
IMPRO CLASSIC er improvisations træning, med udgangspunkt i Keith Johnstones teknikker. Vi gennemgår basisværktøjer i historiefortælling, statusarbejde, karaktérarbejde og gruppedynamik.
Vi stifter bekendtskab med teatersport og andre af Keith´s impro-former.
Vi kigger på Game-Master funktionen og undersøger hvordan vi udvikler helt nye former.
|
|
”Hvis bolden gik ind hver gang i fodbold, var der ingen der gad se det” (Citat: Keith Johnstone)
|
|
|
HVEM
IMPRO CLASSIC henvender sig til skuespillere, entertainere, lærere, forfattere eller andre der har et udøvende erhverv, med historiefortælling som omdrejningspunkt.
Det er velegnet som inspiration for grupper der arbejder fast sammen, eller som kick-start til nye projekter, hvor I skal lære hinanden at kende.
Det kan anvendes af blandede faggrupper. Sceneerfaring er en fordel, men ingen forudsætning.
Træningen tilbydes som halv- og heldagsundervisning, samt modultræning over længere perioder.
Deltagerantal max. 20 personer.
HVORFOR
- IMPRO CLASSIC skaber nysgerrige og generøse skuespillere
- Vi lærer at være tilstede, gøre os frie af angst og præstation.
- Det styrker vores fornemmelse for fortællingens puls.
- Vi genfinder legen i teatret, til glæde for os selv og publikum.
HVORDAN
I en vekslen mellem teori og praksis afprøver vi impro og teatersports værktøjer, og diskuterer hvordan de virker.
I en generøs og legende atomsfære kaster vi os ud på dybt vand og finder fornøjelsen i, at befinde os i farezonen.
Vi retter opmærksomheden mod vores medspillere, lærer at læse deres signaler og hvad der tænder deres kreative motor.
Vi træner os op til at sætte intellektet ud af spil, trække historier og impulser op fra underbevidstheden, med et overraskende resultat til følge.
Faren for at more sig er overhængende….
|
|
|
|
|